Elsker min fantastiske store gule Pasta. Hun trasker roligt rundt i huset og holder styr på alt. Hun er hver dag inde og kigge både til Ketchups hvalpe og ZZ's hvalpe - stikker sit store hoved ned til dem og lige slikker lidt på dem eller nusser dem.
Trasker prustende ind og lægger sig og sover meget og længe i disse dage, så tiden nærmer sig. Pasta sover altid meget op til en fødsel. Man skulle tro at hun forbereder sig og samler kræfter for det er som om hun går helt ned i gear.
Hendes temperatur i går aftes var 37.8 så den bevæger sig stødt og roligt ned af nu. Det bliver spændende hvornår hun føder i denne uge - men jeg har aftalt med hende at onsdag ikke er en god dag - ellers er der frit slag :-) Men i dag ånder alt fred og idyl, hun spiste sin morgenmad på den glubske måde så vi er ikke helt tæt på endnu :-)
Glæder mig meget og kan næsten ikke vente længere !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar