Parring

Parring

lørdag den 27. juni 2015

Endelig har er der billeder i galleriet...

Trillingerne har holdt store flytte dag i dag. De er nemlig rykket permanent ud i den hundegård som C-kuldet boede i og C-kuldet er rykket ind til Rollingerne :-)

Trillingerne syntes det var SÅ fedt at få egen lejlighed med have, så de gav den gas fra første sekundt og de er godt nok ikke bange for noget som helst de tre banditter.

Jeg har endelig haft en dejlig dag med knap så mange smerter og har derfor fået redigeret en masse billeder jeg havde liggende helt fra sidste uge. Nu er der billeder både i uge 4 og uge 5 i galleriet.

Hvalpene har fået ormekur og de havde heldigvis spoleorm - herligt :-)

De spiser rigtig fint nu men det er stadig svært at lave mad kun til de tre - vi laver altid lidt for meget så mor Pasta må ind og rydde op men det syntes hun vidst godt om :-)

Nu må I ind og nyde billederne Søren og Per - de er bare søde lige nu !

fredag den 26. juni 2015

Tid til en opdatering....

Beklager at jeg hænger i bremsen med opdateringerne. Der har været lidt meget arbejde med de store hvalpe, som rejser i den kommende uge - så vi har haft travlt.

De små Trillinger er flyttet ud i deres eget område i haven med helt eget hundehus og det nyder de. De flyttede ud i går og er ude hele dagen men inde om natten.

Det var virkelig sjovt at se dem løbe rundt og lave de vildeste badut spring og se dem lege gennem hegnet med Rollingerne - nøj hvor var de kære alle sammen.

Det er virkelig godt til dem at de rent motorisk kommer ud og løbe omkring på et større område og få brugt kroppen så de drøner omkring og laver de vildeste badut spring :-)

Jeg skal nok få taget lidt billeder fra deres udendørs liv imorgen - men her til aften må I nøjes med lidt skønne billeder fra en løbetur i stuen hvor de hjalp med at sorterer sagerne til hvalpepakkerne og undersøgte møblerne :-)



søndag den 14. juni 2015

Mad er andet end mors mælkebar....

Nøj hvor er Trillingerne ved at være skønne. De tumler og leger når de er vågne og de er begyndt at komme rigtig fint rundt i kassen. De har alle været en tur oppe og gå på den gyngende plade og det tog de i stiv pote. Sække puden syntes de også er fin og balancepuden elsker de - og den sover de ofte på.

De spiser 3 gange dagligt nu og det er fint for jeg syntes egentlig at vi skal se om vi kan få dem lidt ud af Pasta's mælkebar - mest for at kunne styre deres vægt lidt når de kun er tre. De bliver håbløst tykke :-) Meeen mor Pasta er ligeglad hun fodre dem alligevel som det passer hende for hun ELSKER dem alle tre så de skal helst ligge hos hende - det er altså lidt sødt :-)

De er begyndt at høre lyd CD'er og de får lidt forskelligt legetøj at lege med i løbet af ugen. De er så søde og meget charmerende må vi sige. Vi har lokket lidt med hvalpekøberne fra de øvrige kuld, så de har været inde og nusse lidt med dem så de møder lidt forskellige mennesker. Når der kun er tre og kun 2 hvalpekøbere så er vi nødtil at lokke andre til at nusse og kysse lidt på dem så de møder mange forskellige mennesker.

Det er dejligt at det er muligt :-)

tirsdag den 9. juni 2015

Store flytte dag ...

Så er vi flyttet til lidt større omgivelser og mulighed for toilet træning. Det er nu ikke nemt med det toilet træning for Pasta er over dem som en høg, så de når aldrig at bevæge sig ud i træpillerne før hun har stimuleret dem til at besørge.

På nuværende tidspunkt ville de have fået deres første måltid, men men de får så rigeligt fra Pasta så jeg regner med at tilbyde dem lidt A38 sidst på uge og se om de syntes det kunne være okay at spise andet end hvad der serveres fra mors mælkebar.

De er vågne i længere perioder nu og er på benene og stavre rundt så de er ved at være igang omend det altid går lidt langsommere med de små kuld - de har det lidt for let til en start :-)


søndag den 7. juni 2015

Vi har fået øjne ....

Iiiihhh hvor har jeg dårlig samvittighed over ikke at have fået skrevet lidt mere om de små trillinger - MEN de har det så godt og de nyder tilværelsen. De har nu fået øjne og hørelsen er tæt på at komme igennem.

De er begyndt at stavre rundt i kassen og de er vildt søde med deres nye fine "udtryk" :-) Lille Tweed er sluppet af med sit acme så nu er hun fin i pelsen som resten :-)

Jeg lover at der kommer billeder af dem alle imorgen.

mandag den 1. juni 2015

DNA test resultater :-)

Har i dag fået mail fra DKK. De vil ikke godtage DNA test resultaterne for CNM og SD2 på Oakleaf Warlord fordi det ikke fremgår af certifikaterne om det er en dyrlæge der har udtaget blodprøven. Det er vel for såvidt okay. Der skal være en hvis orden i systemet  - men alligevel også lidt ærgerligt at vi ved at hvalpene er fri via forfædre på CNM og SD2, men hvis de skal bruges i avl så er vi alligevel nød til at teste dem. Ja ja det overlever vi nok, hvis de bliver så fine at de skal gå i avl, mon ikke :-)

Men de er da trods alt fri via forfædre på PRA :-)

De bliver bestemt ikke mindre fine af dette - og jeg glæder mig sådan til at følge de to skønne drenge og til at træne med min lille Tweed pige som allerede nu mest bliver kaldt Twitter så nu ved jeg skisme ikke om hun ikke bare skal hedde Twitter på stamtavlen :-)

Jeg har taget en stak billeder af dem i går aftes og de ligger klar i galleriet :-) nyd dem de er så fine og lige til at kysse på hele tiden :-)