Parring

Parring

fredag den 3. juli 2015

Besøg af Per og Magnus .....

Igår havde de fine Trillinger besøg af Per og hans barnebarn Magnus på 4 år. Nøj hvor var Magnus sød, både i almindelighed men også sød ved og med hvalpene. Det var en rigtig dejlig og positiv oplevelse for alle.

Til min store overraskelse så kastede hvalpene sig over Magnus, selvom de aldrig har set små mennesker før - det er nu altid skønt at se det ligge så dybt i dem at børn bare er skønne små mennesker der er gode lege kammerater.

De er så fine nu de små Trillinger. De leger og nyder livet i stor stil. Mor Pasta er begyndt at vende dem fra at die. Det foregår ved at de får lov at die - men efterfølgende så skal de lade hende være når hun går omkring ude ved dem. Det er altid svært at respekterer men Pasta er venlig og bestemt, så de lærer det hurtigt.

På mandag skal de med til dyrlægen. De skal DNA testes for EIC og chippes, det bliver en af de store dage. Det er ikke let at skulle tage en blodprøve på så små hvalpe og jeg må indrømme at jeg gruer lidt for det. Ville helst at første besøg hos dyrlægen var positivt, så vi må se om ikke de vildt søde dyrlæger og vet. sygeplejesker får klaret opgaven uden den vilde ståhej.

Jeg må indrømme at jeg ikke tillægger EIC den store betydning så jeg tester kun af hensyn til mine hvalpekøbere. Murph er ikke testet, så jeg ved ikke hvad status han har men jeg ved at han har afkom i tyskland der er testet og at de alle er clear.

Vi får se... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar