Parring

Parring

lørdag den 11. juli 2015

Næsten rejse klar...

Trillingerne har nu haft deres sidst besøg hos dyrlægen og er blevet vaccineret. Turner toppede vægt skålen med 6,2 kg, Tony med 5,7 kg og Tweed med 4,8 kg. Store flotte hvalpe alle 3 og der var absolut ingen anmærkninger på hvalpene. Begge drengene havde deres testikler og ingen af hvalpene havde bidfejl eller navlebrok.

Alle 3 hvalpe var trygge og glade på bordet og lod sig undersøge og kysse. De lod sig bestikke med godbidder under vaccinationen og ingen af dem sagde så meget som et lille kny. Dygtige var de !

Da vi alligevel var ude at køre smuttede vi en tur i skoven - beklager at jeg havde glemt at få mit kamera med - så ingen billeder af denne del.

Hjemme på matriklen har de en favorit onkel som de elsker at lege med - det er onkel Indy. Det er helt utroligt som Indy finder sig i ALT fra hvalpene og bare leger og hygger med dem, så ofte det er muligt for ham. Hvis lågen står åben ind til hvalpene hopper Indy straks ind og kigger til dem. Det er rigtig sødt at se dem sammen med Indy.

Gode kærlige og mentalt stabile voksne rolle modeller er vigtige for hvalpe. Hos os har vi flere af dem. Men kun Indy af vores hanner syntes at hvalpene er rigtig søde. Ketchup og Zig Zag elsker også alle hvalpe uanset det er deres egne eller Pasta's :-) så de to damer har Trillingerne også besøg af med jævne mellemrum.

Vi går dagligt tur på matriklen og hvalpene er med i diverse gøremål som at vandeblomster og grave kartofler op i køkkenhaven. De er nysgerrige og virkelig sjove !

Jeg har optaget lidt video med min telefon som ligger på Facebook - due jagt og leg med onkel Indy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar